Europas liberale, som Venstre er en del af, vil også være med i toppen af EU. De kræver at få en af de to tilbageværende ledige topposter i den kommende struktur - posten som fast EU-formand eller posten som "udenrigsminister". Hvem deres kandidat er, vil de foreløbig ikke ud med, fortalte de på et møde i Bruxelles torsdag i gruppen ELDR.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lægger vægt på, at den kommende faste formand både skal være synlig udadtil og kunne samarbejde med det roterende EU-formandskab, som Danmark har igen i 2012.
- Det er ikke Europas Forenede Stater og en præsident af amerikansk tilsnit, vi er på jagt efter, siger Løkke.
- Personen skal kunne samarbejde med alle lande, store som små, siger statsministeren.
De konservative partier har allerede taget godt for sig af topposterne i systemet. Posten som formand for EU-Kommissionen er gået til den konservative portugiser José Manuel Barroso. Formanden for EU-Parlamentet er gået til den konservative polak Jerzy Buzek.
Tony Blair, tidligere socialdemokratisk premierminister i Storbritannien, nævnes ofte som kandidat til posten som permant formand for EU. En anden spidskandidat er den konservative Jean Claude Juncker fra Luxembourg.
Posterne som permanent formand og som "udenrigsminister" kommer ifølge Lissabontraktaten, når den engang træder i kraft.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned