Lidegaard om solceller: Jeg har lyttet til kritikken
Foto: Morten Stricker /Scanpix
Morten Stricker /Scanpix
Regeringen har torsdag indgået en aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om en fremtidig ordning for solceller. Aftalen betyder, at solcelle-støtten til danskere med eget parcelhus bliver sat ned.
Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) havde spillet ud med et forslag om, at anlæg, der er blevet installeret i 2012, kunne fortsætte med de nuværende støtteregler i 10 år.
Men efter kritik og pres fra de borgerlige partier er overgangsperioden fordoblet til 20 år.
- Jeg har lyttet til den kritik, der har været fra ejere af solcelleanlæg, fra solcellebranchen og fra oppositionen.
- Med en overgangsperiode på 20 år vil ejerne af solcelleanlæg ikke bare få investeringen hjem. De vil også få en solid forrentning af deres investering, siger Martin Lidegaard.
Aftalen betyder også, at det bliver nemmere og mere fordelagtigt at lave store fællesanlæg i for eksempel landsbyer og boligforeninger.
Disse anlæg, der ikke kan nettoafregne for andet end fællesforbrug, vil få en forhøjet afregningspris på 1,45 kroner per kWh i 10 år, hvis de bliver etableret i 2013.
- Vi har i dag lavet en ordning, der er fremtidssikret. Det vil fortsat være attraktivt at investere i solceller for private husejere, og det bliver mere fordelagtigt at installere større anlæg, siger Martin Lidegaard.
- Aftalen sikrer, at der i fremtiden kommer mange nye solcelleanlæg i Danmark, siger klima- og energiministeren.
Pengene til en ny solcelleaftale bliver hentet fra udbygningen af havvindmøller.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub