Lidt flere har brevstemt end ved sidste valg
Arkivfoto. Foto: Anders Knudsen.
Anders Knudsen.
Flere borgere i Guldborgsund og Lolland Kommuner har valgt at brevstemme ved dette folketingsvalg.
Frem til i går tirsdag var det muligt at brevstemme, hvis man ikke har mulighed for at komme forbi et valgsted, når valget løber af stablen i morgen torsdag.
Da Guldbogsund Kommune tirsdag eftermiddag lukkede muligheden for at brevstemme havde de fået 2.828 brevstemmer. Det oplyser Inge Rosenvold, der er konsulent i Folkeregisteret i Guldborgsund Kommune.
Onsdag morgen har kommunen fået yderligere 161 brevstemmer med posten, som er blevet afgivet i en anden kommune, men af borgere der er bosat i Guldborgsund Kommune. Det vil sige at der nu i alt er en beholdning på 2.989 brevstemmer ved dette valg.
Ved sidste folketingsvalg i 2011, fik Guldborgsund Kommune i alt 2.959 brevstemmer.
I Lolland Kommune har man modtaget 2.380 brevstemmer. Derudover har man også modtaget 253 brevstemmer, som nu er sendt til andre kommuner.
Det oplyser Susan Møller Pedersen fra Folkeregisteret i Lolland Kommune, der også kan fortælle, at der er 33.839 stemmeberettigede i kommunen.
Ved folketingsvalget i 2011 havde 2.102 borgere valgt at brevstemme i Lolland Kommune.
Har man brevstemt i en anden kommune end der hvor man bor, bliver brevstemmen sendt til vælgerens bopælskommune.
På valgdagen ligger brevstemmen så på valgstedet, hvor man oprindeligt skulle have stemt, hvis man var mødt personligt frem på valgdagen.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet