Har kommunalreformen efter din opfattelse fungeret efter hensigten?
- Regeringens hensigt var at styrke privatiseringen og indskrænke
demokratiet. Det er blevet sværere for borgerne at få indflydelse på
beslutningerne, og byrådspolitikerne har langt mindre råderum end tidligere.
Reformen styrkede jo først og fremmest ministrenes ret til detailstyring. Så
man kan vel sige, at regeringen har nået deres hensigt. Men samtidig kan vi
jo så se, at det giver en langt dårligere velfærd. At gøre ældrepleje op i
minutter, fem minutter til at hjælpe med støttestrømper, syv minutter til
nedre toilette osv, for at private firmaer kan byde på opgaven, det giver
absolut ikke bedre ældrepleje.
Hvad er styrkerne ved de større kommuner - og hvad er svaghederne?
- Det er svært at få øje på nogle styrker eller fordele. Et af argumenterne
var at der kom større faglige miljøer, men realiteten har jo mange steder
været, at da der ikke var ressourcer til selve reformprocessen og da det var
fuldstændigt uoverskueligt hvilke opgaver kommunerne skulle udføre, så er
der blevet en dårligere faglighed.
Konkret mærker borgere på Lolland-Falster, ligesom mange andre borgere, at
der bliver skåret ned på velfærden. Skolenedlæggelserne er fortsat.
Vestenskov skole på Vestlolland har måttet lade livet. Halssted skole
ligeså. Park og Vej har ved naturlig afgang mistet 40 medarbejdere.
Gangstier gror til, affald flyder, fortovsfliser danser polka. Man sagde, at
der ville være store rationaliseringsgevinster ved kommunesammenlægningen.
De skulle finansiere omlægning. Hvor er det sket? Der er blevet skåret hårdt
også i ældresektoren.
Der indtræffer et brutalt erfaringstab. De involverede spørges jo ikke.
Embedsværket tager over. Det er dem, der hele tiden sættes til at finde
²pengene² Politikerne løber viljeløst rundt i manegen. Det var jo ikke lige
det, man gik til valg på i forbindelse med kommunesammenlægningen
Hvordan har kommunalpolitikerne løftet opgaven med at føre
kommunesammenlægningerne ud i livet?
- De har reelt ikke haft mulighed for at gennemføre kommunalreformen, så det
blev til gavn for borgere og ansatte. Der fulgte ingen ekstra ressourcer
med, tværtimod. At vende op og ned på hele den offentlige sektor på én gang
er en kæmpe opgave, og der var ingen i landet, der havde overblik over, hvad
der skete. Men kommunalpolitikerne kunne have sagt fra i stedet for bare at
føre regeringens ønsker ud i livet. Kommunalpolitikerne kunne have sagt, at
vi vil stå sammen med vores borgere og ansatte og sikre en anstændig
velfærd. Det er selvfølgelig svært for én kommune alene, og derfor burde man
gå sammen med de andre kommuner, i stedet for år efter år at sige ja til
kommuneaftaler med regeringen, der fører til nedskæringer på børn, syge og
ældre og som fører til mere privatisering til skade for både ansatte og
borgere.
Hvilke opgaver er efter din opfattelse de vigtigste for kommunerne fremover?
- Her og nu skal kommunerne prøve at få økonomien til at hænge sammen midt i
en økonomisk krise, hvor rigtig mange bliver arbejdsløse. Og samtidig tage
klimakrisen langt mere alvorligt end regeringen gør. Det er kommunerne der
har ansvaret for, at kloakker og bygninger kan klare ekstremt vejr, og
kommunerne kan gøre meget for at få lavet klimarenoveringer af bygninger og
gå over til vedvarende energi. Kommunalpolitikerne må sammen med
fagbevægelse og miljøbevægelse få sat gang i lokale grønne jobs. Og der
ligger en stor opgave for kommunalpolitikerne med at sikre, at de mange
arbejdsløse bliver behandlet med respekt og får den fornødne hjælp, så de
ikke kommer ud i stor social nedtur. Her må kommunerne også overveje
hvormeget man vil følge de umenneskelige regler fra regeringen, og hvor
meget man vil behandle også arbejdsløse som mennesker med krav på respekt.
Den bedste måde kommunerne kan løse deres opgaver fremover er ved at udvide
demokratiet, inddrage borgere og ansatte langt mere i debatter og i at finde
løsninger. Vi skal væk fra at ³systemet² skal overtage problemerne og over
til, at borgerne selv tager ansvar og er med til at træffe beslutninger.
Læs de øverige svar på www.kommunalvalget.dk
Seneste artikler
Annonce: De vigtigste ting at vide om tømning af dødsboer på Sjælland
Annonce: Smedeværktøj i praksis: Sådan vælger du det rigtige grundudstyr
Bjørnene indvier deres nye hjem
Lang kø til åbning af butik
Sebastian Harris fik tilfældigt tip før revydebut: Nu står han på scenen som Mick Øgendahl
Mest læste artikler
Familien reddede sig ud af brændende hus
Efter traktorulykke: Her er politiets formodning
34-årig overfaldet på p-plads: Politiet jagter flere gerningsmænd
Gadedør i nyrenoveret ejendom skal tilbage: - Vi kan ikke have cowboyagtige tilstande
Claus Meyer i nyt projekt