Et angreb på de arbejdsløse. Intet andet.
LO-formand Harald Børsting raser over, at Dansk Folkeparti foreslår at halvere dagpengeperioden i forhandlingerne med regeringen om en spareplan.
- Jeg kan kun opfatte det som en direkte krigserklæring mod de arbejdsløse og dem som står på kanten af arbejdsmarkedet. Det er helt uhørt, at man vil mishandle dem, siger Harald Børsting.
Han vurderer, at der er titusinder af mennesker, som mister deres forsørgelsesgrundlag ved en dagpengereform.
- Betingelserne for at få kontanthjælp er uhyre stramme. Hvis man ejer et hus, har lidt penge på bankbogen eller er gift med en, som kan forsørge en, kan man ikke få kontanthjælp, siger Harald Børsting.
Men det vil også få konsekvenser for det fleksible arbejdsmarked, understreger LO-formanden.
- Regeringen rejser rundt og praler af den danske model, men det her betyder jo, at en væsentlig del af det ene ben i fleksibiliteten, nemlig at folk har en vis sikkerhed ved ledighed, forsvinder ud i den blå luft, siger Harald Børsting.
I de i gangværende forhandlinger mellem Dansk Folkeparti og regeringen har Kristian Thulesen Dahl bekræftet, at fradraget for fagforeningsbidrag også er i spil.
- Det er en bred lussing til de danske lønmodtagere. Dermed bliver det endnu sværere at få hverdagen til at hænge sammen for ganske almindelige danskere, lyder Harald Børstings kommentar.
Han afviser dog, at det vil betyde, at flugten fra fagforeningerne vil blive endnu værre.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde