LO opfordrer Region Midtjylland til at droppe besparelser på det arbejdsmedicinske område i en spareplan, som regionsrådet har sendt til høring.
LO i Midtjylland tror ikke på regionens forsikring om, at der kan spares en million kroner, svarende til seks procent, på de arbejdsmedicinske klinikker i Århus og Herning, uden at det sker forringelser af servicen.
Og en forringet indsats mod nedslidning og sygdom bliver dyrere i den sidste ende, når folk skal behandles for følgerne, anfører LO.
- I en tid, hvor retten til efterløn er sat i fokus, er der tværtimod al mulig grund til at styrke det arbejdsmedicinske område.
- Dette vil betyde bedre behandling til de, der er ramt af langvarig sygdom og nedslidning på grund af deres arbejde, og det vil ikke mindst skabe muligheder for at få styrket den forebyggende indsats i form af bedre rådgivning og vejledning til virksomhederne og deres ansatte, udtaler LO.
LO påpeger, at Region Midtjylland i forvejen har skåret ned på det arbejdsmedicinske område og blandt andet har lukket en klinik i Skive, ligesom staten har sparet på bedriftssundhedstjenesten og på Arbejdstilsynet.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde