LO og DA blåstempler ny rekrutteringsaftale
Både LO og DA er tilfredse med de nye regler, der gør det nemmere for danske virksomheder at tiltrække højtuddannede medarbejdere fra udlandet, efter at et stort flertal i Folketinget torsdag aften blev enige om en reform af international rekruttering.
Som led i aftalen lempes den såkaldte forskerskatteordning, ligesom udenlandske medarbejdere og deres familier eksempelvis kan få tildelt administrative CPR-numre, så de hurtigere kan få skattekort og oprette lønkonto.
- Med den meget brede aftale ved virksomhederne nu, at de kan søge medarbejdere overalt på kloden, når der ikke er kvalificerede danske ansøgere, siger Henrik Bach Mortensen, direktør for arbejdsgiverforeningen DA.
LO lægger vægt på, at kontrollen med virksomheders udenlandske arbejdskraft bliver skærpet. Blandt andet bliver bøderne for arbejdsgivere, der overtræder reglerne, sat op.
- Det er meget vigtigt for os at sikre, at udenlandsk arbejdskraft følger spillereglerne på det danske arbejdsmarked. Denne aftale er endnu et skridt i den rigtige retning, siger LO-sekretær Ejner K. Holst.
Organisationen IT-Branchen mener, at "nem adgang til kloge hoveder er en sikker vej på vækst" og er især tilfreds med, at der nu hurtigere kan hentes højkvalificeret arbejdskraft i udlandet.
- Den nye fast track-ordning er rigtigt tænkt og er noget af det, som vi har ønsket os længe. Mange it-virksomheder har behov for at kunne rekruttere de dygtigste specialister. De kan være svære at finde i Danmark, og derfor er det helt nødvendigt med nem og hurtig adgang til udenlandske it-eksperter, siger Morten Bangsgaard, administrerende direktør i IT-Branchen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned