LO roser Koch-rapport for opgør med masseaktivering
Fagbevægelsen roser på lange stræk de 39 anbefalinger til en mere effektiv beskæftigelsesindsats, som Carsten Koch-udvalget fremlagde tirsdag.
Især fremhæves anbefalingerne af at gøre indsatsen for at få de ledige i arbejde mere målrettet den enkelte arbejdsløse.
- Vi er på rigtig mange punkter enige i udvalgets forslag til, hvordan arbejdsløse kan få bedre hjælp til at komme i arbejde, siger formand for LO, Harald Børsting.
- Det er fuldstændig afgørende og rigtigt at bryde med årtiers masseaktivering og i stedet give arbejdsløse mere individuel hjælp, der bringer dem tilbage i varige job, siger han.
LO har sammen med FTF siddet med i en såkaldt partsgruppe, der har fulgt i Koch-udvalgets arbejde på tæt hold.
FTF's formand, Bente Sorgenfrey, hæfter sig især ved Koch-udvalgets forslag om at give ledige ret til seks ugers uddannelse, der dog skal kunne defineres som "jobrettet", og som først kan komme på tale efter et halvt års lediggang.
- Vi er glade for, at udvalget anbefaler, at alle arbejdsløse - uanset baggrund - får ret til seks ugers jobrettet uddannelse, siger Bente Sorgenfrey.
- Men at vente til der er gået seks måneder, giver ikke mening for den arbejdsløse, der har et umiddelbart behov for eksempelvis at få et certifikat eller ny viden for at komme tilbage i job, påpeger hun.
Anderledes vrisne toner lyder der fra Forbundet af Offentligt Ansatte, FOA, der betegner Carsten Koch-udvalgets panel som "såkaldte eksperter".
- Værst er forslagene om at skære i jobrotationen. Tilskuddet skal halveres, og folk må kun være vikar i seks måneder. Ordningerne med jobrotation har virket godt og helt efter hensigten. Hvorfor i alverden skal det nu ødelægges af såkaldte eksperter, spørger Mona Striib, næstformand i FOA.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie