Lokal DF'er rystet over trusler mod Pia K.

Politiet har torsdag formiddag anholdt fem personer i Mimersgade på Nørrebro i København.
De er sigtet for at have truet Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard på livet.

Ifølge ekstrabladet.dk kommer de anholdte formentlig fra det somaliske miljø, og der skulle angiveligt også være beviser for konkrete angrebsplaner mod Pia Kjærsgaard.

Kjærsgaard selv er i øjeblikket på ferie, men ventes hjem senere torsdag.
Hendes partikollega, forlketingsmedlem og formand for Folketingets Fødevareudvalg, René Christensen fra Systofte, siger i en reaktion på sagen:
- Det ryster mig, hvis det viser sig at truslerne er ægte. Jeg er både rystet og skuffet over, at man ikke kan få lov at være politiker i Danmark på den måde, som vi har været vant til.

Hvordan tror du, at det vil påvirke Pia Kjærsgaard?
- Det er svært for mig at sige. Men Pia jo har sine PET-vagter med sig. Derfor tror jeg, at hun vil føle sig sikker i selskab med dem. Men det er jo altid ærgrerligt, når der kommer sådan nogle trusler her. Specielt i et samfund som vores, for det er vi jo ikke vant til, siger René Christensen.

Han blev informeret om truslerne via en intern mail fra Dansk Folkeparti i formiddags, men kender i øvrigt ikke de nærmere detaljer i sagen.

Læs mere om sagen her

Foto: René Christensen

Dansk Folkepartis René Christensen fra Systofte er rystet og skuffet over at høre om dødstrulserne mod hans partileder Pia Kjærsgaard

Offentliggjort Sidst opdateret