Rune Kristensen, der er folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti i Guldborgsund-kredsen og bosat i Hvidovre, var ved at få morgenkaffen galt i halsen i lørdags.
Blandt dagens post lå der nemlig en kuvert stemplet på Københavns Postcenter, men uden afsender, og indeni lå der en række små avisudklip, som var limet sammen, så de dannede teksten "Rune Kristensen skal have en bombe i røven".
- Det var utroligt ubehageligt. Det er første gang, at jeg har fået en trussel tilsendt på den måde. Jeg har tidligere prøvet blandt andet at få nogle mails fra utilfredse personer, som det af og til sker, når man er politisk aktiv. Men ligefrem at få sådan en trussel - det syntes jeg var rimeligt ubehageligt, siger Rune Kristensen.
Hvem, der har sendt brevet, eller hvorfor, ved Rune Kristensen ikke.
- Jeg har ingen anelse om, hvad den bagvedliggende grund kan være, men jeg antager, at det er noget politisk motiveret. Jeg kan blandt andet se, at de har fundet mit navn i avisen i forbindelse med et debatindlæg, jeg har haft i Ekstra Bladet, hvor jeg udtalte mig om efterlønnen.
- Om det har noget med det at gøre, skal jeg ikke kunne sige, men det er da muligt, siger den konservative folketingskandidat.
Efter at have rådført sig med nogle venner, der også er politsk aktive, besluttede han at anmelde episoden til politiet.
- Der skal jo lidt til, for at man sætter sig ned og klipper sådan en tekst sammen fra forskellige avisoverskrifter, putter det i en kuvert, finder min adresse og sender det afsted.
- Jeg synes, det er en proces, hvor man mange gange undervejs har haft mulighed for at genoverveje beslutningen, inden man sender brevet. Det er også det, der gør det lidt mere ubehageligt, at vedkommende faktisk kan være så vedholdende i sin beslutning om at sende det hjem til min privatadresse, siger Rune Kristensen.
Han understreger dog, at han ikke føler sig utryg, og han vil heller ikke lade sig påvirke politisk af truslen. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra politiet til sagen.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde