Jan Jacobsen (JJ) hævder i lørdagens avis, at jeg ?har nøglen? til at sikre en bevarelse af uddannelserne på Lolland-Falster, fordi jeg som medlem af Folketinget skulle have nogle særlige muligheder for at påvirke undervisningsministeren.
Jeg er helt uenig med JJ heri. Naturligvis har jeg gjort Bertel Haarder opmærksom på de alvorlige konsekvenser, som en lukning af UCSJs campus i Nykøbing vil have for vores lokalområde. Men den virkelige nøgle til at bevare uddannelserne ligger ikke på Christiansborg. Den ligger derimod i det kæmpe engagement som studerende, forældre og helt almindelige borgere har udvist de seneste fire uger for at bevare uddannelserne. Dette engagement, herunder ikke mindst de over 26.000 protestunderskrifter, har gjort indtryk på undervisningsministeren. Og formentlig også på regionspolitikerne i Region Sjælland, som i torsdags ? meget glædeligt - udtalte, at uddannelserne i Nykøbing Falster bør bevares.
Jeg synes derfor også, at JJs synspunkt er grænsende til det arrogante. Det negligerer indirekte alle de initiativer, som er taget fra lokal side til bevarelse af vores uddannelser. Herunder de mere end 26.000 personer, som med deres underskrift har tilkendegivet deres uenighed med UCSJs beslutning om at lukke campus i Nykøbing Sjælland.
Efter Regionsrådets klare - og positive - udmelding er det nu op til UCSJ at afgøre, om man fortsat ønsker at lukke campus i Nykøbing Falster. Det sker på et møde 12 december. I den forbindelse håber jeg, at UCSJ vil lytte og lade sig påvirke af de mange velbegrundende argumenter, som har været fremført de seneste uger
Henrik Høegh
MF (V), Møllevej 31
Fuglse
4960 Holeby
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde