Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise
Til Europaparlamentsvalget fik Socialdemokratiet det dårligste landspolitiske valgresultat siden 1898. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup
Formanden for en lokal partiforening gjorde noget til valget, der var helt uvant for ham.
I mere end halvdelen af 50-årige Morten Friis Hansens liv har han været medlem af Socialdemokratiet. Og udover medlemskabet er han også formand i partiforeningen på Midtfalster.
Derfor skulle man tro, at Morten Friis Hansen ikke var i tvivl om, hvor han skulle sætte sit kryds 9. juni til Europaparlamentsvalget.
Men formanden gjorde noget, der var helt uvant for ham.
Han stemte på SF.
Det skriver TV 2.
Politisk identitetskrise
Morten Friis Hansen er nu så usikker på sit parti, at han overvejer en politisk skilsmisse.
- Jeg er i politisk identitetskrise og overvejer, hvorvidt jeg skal blive i partiet. Det er svært at forklare, siger han til TV 2.
Noget af det, der har gjort, at Morten Friis Hansen ikke stemte på Socialdemokratiet, er besparelserne på handicapområdet.
Og Morten Friis Hansen er langt fra den eneste socialdemokrat, som tvivler på, at partiet er på rette kurs.
TV 2 har lavet en rundspørge blandt formændene for Socialdemokratiets lokalafdelinger, og her er over en fjerdel, 26,8 procent, helt enige eller enige i, at Socialdemokratiet bør træde ud af SVM-regeringen.
63 ud af 206 har svaret på undersøgelsen, 25 af dem har svaret på dele af rundspørgen.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde