Torben Hollmann (S), der bor i Maribo, har valgt at trække sig som socialdemokratisk spidskandidat til det kommende regionsrådsvalg i 2025.
Det skriver han på sin facebookprofil, hvor han erklærer sin støtte til Lars Gaardhøj (S), den nuværende formand i Region Hovedstaden, frem mod kampen som formand for den kommende megaregion Region Øst.
- Vores parti har for mange gange tabt på grund af store egoer og dårlige beslutninger! Det skal ikke ske denne gang. Derfor har jeg meddelt Lars Gaardhøj, at jeg bakker op om ham i kampen om Region Øst, skriver Torben Hollmann på sin facebookside.
- Jeg tror da på det, og det er endnu mere vigtigt nu. Hvis vi vil have nogle prioriteringer, der tilgodeser Lolland-Falster, skal det være mig, der sidder for bordenden. Det skal bare lykkes, så der er ikke andet for end at stå tidligt op og komme i arbejdstøjet, sagde han i september til Folketidende.
Annonce
Han fortæller til TV 2 Øst, at han fortsat stiller op som kandidat til regionsrådet. Her fremhæver han blandt andet, at to ud af 17 kommende sundhedsråd skal placeres i det nuværende Region Sjælland.
- Det er vigtigt, at vi er rigtig rigtigt stærke, og at vi får nogle af de her sundhedsråd, så vi kan tage nogle vigtige beslutninger for det gamle Region Sjælland, siger han til TV 2 Øst.
Kort om Torben Klitmølller Hollmann:
Opvokset i Alstrup på Nordfalster. Hans far var elektriker. Hans mor var smørrebrødsjomfru og fabriksarbejder.
Har gået i skole i Nørre Vedby, Nørre Alslev og Kippinge.
Uddannet først sosu-hjælper og dernæst sosu-assistent i Nykøbing F.
Har arbejdet på sygehuset i Nykøbing F.
Konsulent i FOA.
Konsulent i LO Danmark.
Først souschef og siden administrativ leder af psykiatriskafdeling Oringe i Region Sjælland.
Teamleder af demensafsnit på Plejecenter i Næstved Kommune.
Næstformand i social- og sundhedssektoren i FOA.
Master i organisationspsykologi på Roskilde Universitetscenter.
Formand i social og sundhedssektoren i FOA
Arbejder nu som Centerchef for Sundhed og Ældre i Næstved Kommune.
Har desuden siddet i Robusthedskommissionen og rådgivet den nuværende Sundhedsstrukturkommission.
Har meldt sit kandidatur som spidskandidat til formandsposten i regionsrådet i Region Sjælland for Socialdemokratiet.
Er forlovet med Louise, er far til Lauritz på 10 år og Mathilde på 13 år og bonusfar til Theo på 11 år. Bor i Maribo med sin sammenbragte familie.
Kilde: Kilde: Torben Klitmøller Hollmann og Dagens Medicin.
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker