Både Guldborgsund og Lolland kommuner havde håbet på at få opgaven med at føre tilsyn med alle sociale døgntilbud til børn og voksne i hele Region Sjælland. Men det bliver sandsynligvis Holbæk Kommune, som løber den opgave.
KKR Sjælland – Region Sjællands kommunekontaktråd - har indstillet til social- og integrationsminister Karen Hækkerup, at det bliver Holbæk Kommune, som får opgaven. Dog med den tilføjelse at der i Nykøbing Falster bliver placeret en satellit.
- En satellit placeret i Nykøbing Falster har vi ønsket, fordi en stor del af de opholdssteder, der skal føres tilsyn med, er beliggende i den sydlige del af regionen, siger formanden for KKR Sjælland og Vordingborgs borgmester, Henrik Holmer.
I alt ventes det at skabe omkring 60 arbejdspladser i alt at føre det samlede tilsyn.
- Det bliver Holbæk Kommune, som ansætter. Også de mellem 10 og 30 stillinger, som placeres i Nykøbing, siger Henrik Holmer.
Tilsynet skal virke fra dag et, når Holbæk Kommune overtager opgaven pr. november 2013. Hvis social- og integrationsministeren godkender Region Sjællands indstilling.
Samtidig med indstillingen om tilsyn har KKR besluttet, at et kommende børnehus skal placeres i Næstved. Et børnehus hvor børn, som er blevet udsat for seksuelle krænkelser, kan blive undersøgt og afhørt under trygge forhold.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde