Presset på de Konservatives formand, Lene Espersen, vokser. Nu opfordrer også lokalformanden i Ishøj, Flemming Moegreen Ibsen, hende til at gå af med det samme.
-Hvis det stod til mig, fik vi Lars Barfoed ind som afløser med det samme. Lene Espersen har ikke levet op til det, som hun skal som partiformand, siger han.
Tidligere tirsdag har den konservative vælgerforening i Helsingør sendt et brev til den konservative folketingsgruppe på Christiansborg, hvor de opfordrer til, at De Konservative skal have en ny politisk leder, og at det skal gå stærkt.
Mogens Lønborg, gennem fire år sundheds- og omsorgsborgmester i København og i dag formand for den konservative gruppe i Borgerrepræsentationen, kræver også Lene Espersens afgang som konservativ formand.
Ishøj er en del af Københavns omegns storkreds, hvor blandt andet socialminister Benedikte Kiær, Naser Khader og Charlotte Dyremose stiller op.
En udskiftning på posten som partiformand kræver et landsråd. Men den politiske leder er der, hvor magten reelt ligger, og netop den post er det op til folketingsgruppen at besætte.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde