Lokalredaktør: Udbryderparti i Tønder har borgmesterchancer
Tidligere V-medlemmer, der fik over halvdelen af personlige stemmer sidste valg, er med i nyt parti i Tønder.
Et nyt kommunalt parti i Tønder med nu tidligere Venstre-borgmester Henrik Frandsen og fem andre byrådsmedlemmer har gode chancer for at få borgmesterposten ved kommunalvalget næste år.
Det vurderer Betina Skjønnemand, der er lokalredaktør i Tønder for JydskeVestkysten.
Analysen baserer hun blandt andet på, at Henrik Frandsen og de fem andre byrådsmedlemmer i den nye lokalliste samlet set fik over halvdelen af de personlige stemmer ved sidste kommunalvalg.
- De står med gode chancer. Det er vigtige mennesker, han har fået med over. Tilsammen fik de ved sidste valg over halvdelen af de personlige stemmer, så det er en god trup, siger Betina Skjønnemand.
Venstre har siddet på borgmesterposten i Tønder siden kommunalreformen i 2007.
Henrik Frandsen blev vraget som kandidat til borgmesterposten i juni på et dramatisk valgmøde.
Siden har det ene byrådsmedlem efter det andet hen over sommeren proklameret, at de ikke genopstiller for Venstre ved næste års kommunalvalg, og det har altså skabt basis for en ny lokalliste.
Det har ifølge Betina Skjønnemand ligget i kortene, at en ny liste kunne komme på stemmesedlen til kommunalvalget i 2021.
- Det er noget, man har snakket om i kommunen i lang tid. Det har ligget mere eller mindre i kortene, siden det dramatiske møde, hvor Henrik Frandsen blev væltet som borgmesterkandidat. Det var egentlig bare et spørgsmål om tid, siger hun.
De fem andre, der skifter fra Venstre til Tønder Listen, er René Andersen, Daisy Dahl, Irene Holk Lund, Bo Jessen og Anita Uggerholt Eriksen.
Karl Henning Clausen, der var første suppleant i Venstre i Tønder, skifter også.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker