Hvis der er antydninger af, at situationen i Libyen kan udvikle sig til en humanitær katastrofe, så kan det komme på tale at indføre en flyveforbudszone over Libyen.
Det siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der dermed lufter muligheden for et militært indgreb i konflikten. Han understreger dog samtidig, at man endnu ikke kan tage stilling til flyveforbudszonen:
- Vi følger udviklingen tæt, og det er klart, at hvis der er tegn på, at der udvikler sig en humanitær katastrofe, så skal det internationale samfund kunne gribe ind, siger Lars Løkke Rasmussen.
Der er dog to ting, der skal være på plads, før det kan komme på tale med et militært indgreb:
- Der skal være en katastrofe under opsejling, og der skal være legitimitet til at lave noget sådant. Det handler i høj grad om regionen selv, og der har jeg lagt mærke til, at Den Arabiske Liga skærper tonen over for Libyen, siger Lars Løkke Rasmussen.
Ifølge forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) er det op til FN's Sikkerhedsråd, om der skal sket et indgreb.
- Flyveforbudszonen vil give nogle begrænsninger i forhold til muligheden for at slå ned på oprørerne fra luften. Nato er allerede gået i gang med at planlægge, så man kan håndhæve flyveforbudszonen, men det kræver en afgørelse fra FN's Sikkerhedsråd, siger Gitte Lillelund Bech.
Repræsentanter for de libyske oprørere mødtes tirsdag med EU's udenrigschef Catherine Ashton og forventer at tale i Europaparlamentet onsdag i et forsøg på at få hjælp til deres kamp mod Muammar Gaddafi.
Oprørerne ikke ønsker udenlandske landtropper i Libyen, men en flyveforbudszone, der kan hindre Gaddafi i at bruge jagerfly mod oprørerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned