Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) afviser at kende til et centralt møde, som hans nuværende departementschef holdt med Rigsrevisionen i maj 2009 om taksterne på de private sygehuse og et omstridt notat fra Sundhedsministeriet. Rigsrevisoren krævede alle oplysninger frem ved mødet, som Løkke ikke kender til.
- Jeg ved ikke, hvad det er for et møde, så jeg kan ikke komme det nærmere. Men jeg kan sige, at notatet er offentliggjort, og det er efter mine oplysninger oversendt til rigsrevisoren. Jeg forstår, der er noget med tidslinjen, og det må afklares i en direkte dialog mellem de involverede, som er Sundhedsministeriet på den ene side og Rigsrevisionen den anden, siger Løkke.
Jyllands-Posten skrev onsdag, at rigsrevisor Henrik Otbo havde et møde den 18. maj 2009 med blandt andre den daværende departementchef i Finansministeriet, Christian Kettel Thomsen, som nu er departementschef i Statsministeriet. Lars Løkke Rasmussen oplyser, at han ikke har drøftet mødet med Kettel onsdag, efter at oplysningen om mødet blev offentligt kendt.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde