Løkke besøger danske soldater i Kosovo
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) besøger udsendte danske soldater, når han næste uge besøger Kosovo, Østrig og Slovakiet. Foto: Scanpix/Mads Claus Rasmussen
Scanpix/Mads Claus Rasmussen
Statsministeren besøger næste uge Østrig, Slovakiet og Kosovo, hvor han besøger udsendte danske soldater.
Kort inden topmødet om Vestbalkan 16.-17. maj i Bulgariens hovedstad Sofia besøger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) 14. maj de udsendte danske soldater i Kosovo, hvor de indgår i Natos mission KFOR.
Besøget er med i statsministerens tur 14.-15. maj til Kosovo, Østrig og Slovakiet.
- Danske soldater gør en forskel for fred og sikkerhed i mange dele af verdenen. Natos mission i Kosovo har i høj grad bidraget til langvarig stabilitet i Europas baghave, siger statsministeren i en skriftlig kommentar.
I Østrig deltager Løkke i klimakonferencen R20, som er skabt af Californiens tidligere guvernør Arnold Schwarzenegger. 14. maj spiser Løkke middag med Østrigs forbundskansler Sebastian Kurz.
15. maj deltager statsministeren i et panel om løsninger for at nå klimamål.
- I en tid hvor nogle lande sætter spørgsmålstegn ved klimaindsatsen, må vi andre tage hårdere fat, siger Lars Løkke Rasmussen
I juni 2017 trak den amerikanske præsident Donald Trump USA ud af klimaaftalen fra Paris.
Aftalen forpligter 195 lande til at begrænse udslip af CO2 og andre klimagasser, så den gennemsnitlige globale temperatur kan begrænses med 1,5 grader.
15. maj har Løkke også et frokostmøde med forbundskansler Sebastian Kurz. Bagefter møder han Slovakiets premierminister Peter Pellegrini.
- Vi kommer til at mangle briterne i EU-samarbejdet. Derfor skal vi i endnu højere grad pleje og udvikle alliancer med andre EU-lande, siger Lars Løkke Rasmussen.
- Danmark og Østrig ser ens på mange problemstillinger, og derfor er det naturligt at skabe et endnu tættere samarbejde mellem vores lande.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker