Mens Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, har foreslået, at Europarådet bør sende valgobservatører til Sverige, melder statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) hus forbi.
- Jeg hverken kan eller vil blande mig i det svenske valg. Det siger sig selv, lyder det fra statsministeren på et fælles pressemøde med Nato's generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen.
Både Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti står ellers bag forslaget om valgobservatører til Danmarks naboland, efter det nationalistiske svenske parti Sverigesdemokraterne ifølge VKO er udsat for grov censur i den svenske valgkamp.
Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, der også er formand for den danske delegation til Europarådet, vil tage emnet op på rådets næste møde i oktober.
- Det vil være på sin plads at sende observatører til det svenske valg. Jeg vil tage en diskussion med Europarådets medlemslande, om vi skal sætte Sverige under en eller anden form for overvågning, så vi sikrer demokratiet i fremtiden, siger han til Jyllands-Posten.
VKO mener, at der er flere demokratiske problemer i den svenske valgkamp.
For nylig har tv-stationen TV4 afvist at bringe en omstridt reklame for Sverigesdemokraterne.
VKO mener også, at den svenske valghandling er et problem. Her skal vælgerne i fuld offentlighed vælge, hvilke partiers stemmesedler de vil have med ind i stemmeboksen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde