Da Dansk Folkeparti for nylig lancerede et forslag om at regne ud, hvad indvandrere koster det danske samfund, blev tanken afvist af Venstres integrationsminister, Birthe Rønn Hornbech.
Men på Venstres sommergruppemøde i Hanstholm fredag slår statsminister Lars Løkke Rasmussen fast, at der ikke er grund til at kritisere støttepartiets menneskesyn.
- Vi skal ikke gå og beklikke hinanden på menneskesynet. Jeg kender Pia Kjærsgaard ret godt. Vi er ikke enige om alting, Men der er ingen grund til at beklikke hendes menneskesyn, siger han.
Integrationsministeren sagde ellers - i forlængelse af forslaget fra DF - at hun er inderligt imod, at man begynder at gøre bestemte udvalgte grupper op i penge.
- Det strider mod mit menneskesyn, at man vejer efter, om de er børn af Ismail, Sarah eller Kristian, sagde hun til Ritzau.
Løkke bakkede hende efterfølgende op i Berlingske Tidende, men nu slår han fast, at der ikke er grund til kritik, og han forudser, at regeringen og Dansk Folkeparti godt kan finde løsninger på DF's udlændingekrav.
- Vi finder løsninger til efteråret med hver vores udgangspunkt, siger han og henviser til, at DF og Liberal Alliance er de eneste, som støtter regeringen.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde