I 2050 skal Danmarks energiforsyning være helt omstillet, så fossile brændstoffer ikke længere bliver anvendt.
Det siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sin åbningstale til Folketinget tirsdag.
- Jeg vil allerede nu sætte pejlemærket for regeringens arbejde: Det er regeringens mål, at Danmark i 2050 er uafhængig af olie, gas og kul, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sin tale, der er offentliggjort på Statsministeriets hjemmeside.
Dermed overtager regeringen for første gang den målsætning, som Klimakommissionen fremlagde i sidste uge.
Lars Løkke Rasmussen vil dog endnu ikke sige noget om, hvordan regeringen vil opfylde målsætningen om at udfase olie, kul og gas.
- Vi vil ikke fremlægge en plan, som ned til sidste komma fastlægger indsatsen frem til 2050. Hvem kunne i 1970 forudse, at internet og mobiltelefoner ville revolutionere vores kommunikation? Når vi fastlægger de kommende års energipolitik, er vi nødt til at tage højde for, at vi ikke kender fremtidens teknologi, siger Løkke, der dog godt vil sige, hvilke muligheder han ser.
- Vi skal udbygge den vedvarende energi markant. Vi skal bruge mere vind, mere biomasse og flere elbiler, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned