Danmark har ikke råd til efterlønnen, der fortrænger andre offentlige udgifter som behandling af syge eller uddannelse af unge.
Sådan siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), før LO onsdag har trommet 3000 tillidsfolk sammen i Odense i protest mod regeringens genopretningspakke med halveret dagpengeperiode på to år samt hans forslag om at fjerne efterlønnen.
- Alle danskere er nødt til at blive lidt længere på arbejdsmarkedet. Vi har ikke råd til at betale raske mennesker for at lade være at arbejde. Det forringer vore muligheder for at gøre noget for de mennesker, der ikke er raske, siger Lars Løkke Rasmussen.
Løkke påpeger, at dansk fagbevægelse historisk har påtaget sig et større samfundsansvar.
I 1987 udstedte LO og DA sammen med Schlüter-regering den historiske fælleserklæring, som holdt danske lønstigninger under udlandet for at forbedre danske virksomheders konkurrenceevne.
Samtidig aftalte parterne at opbygge arbejdsmarkedspensioner.
- Danmark har brug for at lave reformer. Ikke kun af gensyn til dem, som aktuelt står i fagforening, men også af hensyn til dem, som ikke står i fagforening, siger statsministeren.
Befolkningens aldring er en fælles europæisk udfordring, hvor fem forlader arbejdsmarkedet, men kun fire erstatter dem i Danmark, siger Lars Løkke Rasmussen.
Han peger samtidig på, at regeringen har foreslået en seniorførtidspension, fordi 4 ud af 10 ufaglærte danskere mellem 30 og 40 år ikke kan få efterløn, fordi de ikke betaler efterlønskontingent.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker