Socialdemokraterne og SF kritiserer statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) for ikke at ville stille op i Danmarks Radios (DR) tv-debat tirsdag aften, efter at stemmerne til kommunalvalget er talt op.
Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, kalder det et "stort demokratiske problem", at statsministeren - som den eneste partileder bortset fra Liberal Alliances Anders Samuelsen - ikke stiller op og dermed kan stilles til ansvar i partilederrunden.
- Det er enten udtryk for arrogance eller udtryk for, at han forudser valgtæsk til V - og begge dele er uklædeligt. Han er formand for Venstre og må stå til ansvar også i forhold til lokalpolitikken, siger Henrik Sass Larsen.
SF's gruppeformand, Ole Sohn, kalder statsministeren for en "bangebuks".
- Samme dag bruger Lars Løkke Rasmussen halvanden time på at lave valgflæsk i God Morgen Danmarks studie. Det er helt fint, men så må han også have tid til at møde de øvrige partiledere i en demokratisk debat. Ellers er han simpelthen en bangebuks, siger Ole Sohn.
Venstre tilbudt at sende næstformand og skatteminister Kristian Jensen (V) til debatten, men det har DR takket nej til, da det netop er en partilederrunde. Venstres partisekretær, Jens Skipper Rasmussen, understreger, at partiet "principielt" mener, at det selv bestemmer, hvem det stiller med.
- Hos os er den ansvarlige for kommunalvalget Kristian Jensen, og derfor stiller vi med ham. Medierne skal ikke diktere det, siger partisekretæren.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker