EU-landene skal sikre sunde offentlige finanser.
Sådan lyder hovedsignalet ifølge statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fra fredagens EU-topmøde i Bruxelles.
Samme budskab lød "fuldstændig entydigt" ved weekendens møde i World Economic Forum i det schweiziske skisportssted Davos, ligesom USA's præsident Barack Obama sagde det samme i sin nylige tale til nationen i Kongressen, forklarer han.
- Jeg forventer, at der også på fredag vil lyde et meget klart signal om, at genopretning af de offentlige finanser fortsat skal have den højeste prioritet. Tillid fra finansmarkederne er først og sidst forudsætningen for at få gang i væksten igen, siger Lars Løkke Rasmussen.
Derfor skal alle medlemslandene "til punkt og prikke" følge EU-Kommissionens henstillinger om at sænke deres offentlige gæld og statsunderskud, som ifølge EU-regler højst må være henholdsvis 60 procent og 3 procent af den samlede økonomi, bruttonationalproduktet, siger statsministeren.
- Hele dette spørgsmål om sunde offentlige finanser er og bliver det centrale omdrejningspunkt, når vi skal have væksten igen, siger Lars Løkke Rasmussen.
Stater må gøre det samme som private husholdninger, der må sætte tæring efter næring, siger statsministeren.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde