Optakten har mildest talt været skidt. Men nu er blikket rettet stift fremad.
Nogenlunde sådan kan holdningen i det diplomatiske miljø opsummeres forud for dagens møde mellem statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og repræsentanter for mere end 80 lande i Danmark. Det skriver Politiken.
Løkke skulle allerede i januar havde slået dørene op, men et "mellemværende i familien" fik ham til at sende afbud kun få timer før mødet. Et træk, der skabte udtalt vrede hos flere af de inviterede, fordi statsministeren sendte udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) til at læse sin tale op.
Nu får statsministeren en ny chance for at pleje sit lands interesser.
Politiken har talt med over 20 ambassadører og talspersoner. Selv om Løkkes 11.-time-afbud vakte udbredt harme i det diplomatiske korps, udtrykker hovedparten nu et ønske om at kigge fremad.
- Selvfølgelig så det ikke heldigt ud i januar. Vores ambassadør var utilfreds, men holdt sin holdning for sig selv. Nu skal vi videre, siger en talsperson for et af de store lande til avisen.
Andre peger på, at Løkke overtog en tung udenrigspolitisk arv efter forgængeren Anders Fogh Rasmussen.
- Det første år er aldrig er nemt, siger en ambassadør fra et østland til avisen.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker