Løkke får ny spindoktor

Et af de mest fortæskede udsagn i politik er, at man har et standpunkt, indtil man tager et nyt.

Men når det gælder statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), har udsagnet i hvert fald stadig værdi.

Præcist et år efter, at Lars Løkke Rasmussen gjorde det klart, at han i hvert fald ikke havde brug for en såkaldt spindoktor, eller særlig rådgiver, får han nu en af slagsen i Statsministeriet.

Efter at Statsministeriets pressechef, Michael Helbo, har forladt sin stilling, tiltræder Venstres pressechef, Mikael Børsting, nemlig nu præcis en stilling som konstitueret særlig rådgiver.

Da Lars Løkke Rasmussen daværende spindoktor, Søs Serup Laybourn, sidste år i marts fratrådte sin stilling - til fordel for et topjob i Venstre - valgte han således ikke at få en erstatning.

Lars Løkke Rasmussen kaldte dengang opgaven at "modernisere Venstre" for vigtigere end sit eget behov for en spindoktor.

- Jeg synes, jeg har brug for noget skærpet særlig rådgivning i forhold til det at være formand for Venstre og få Venstres organisation op i gear. I forhold til at være statsminister der mener jeg - efter de mange år jeg har haft i politik - at der kan jeg godt være selvhjulpen, lød det fra Lars Løkke Rasmussen.

Efterfølgende er statsministeren endda gået så langt som at kaldte tendensen med flere spindoktorer for "et monster". I stedet skulle politik fremover handle om substans og ikke hvordan blev talesat.

/ritzau/

Først ville han ikke. Men nu vil han godt - have en spindoktor. Løkke foretager en pressekovending.

Offentliggjort Sidst opdateret