Løkke finder genhusning urimelig

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil have en orientering om sagen, hvor 23 familier i Helsingør tilbydes genhusning på grund af chikane fra én enkelt familie.

Flere folketingspolitikere har allerede krævet en forklaring på, hvorfor de 23 familier er tilbudt genhusning, fordi én enkelt familie siden 2008 har chikaneret bebyggelsen. SF har kaldt indenrigsminister Karen Ellemann (V) i samråd om sagen i Folketingets boligudvalg.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kender ikke sagen i detaljer, men finder umiddelbart genhusningen urimelig.

- Jeg kender slet ikke historien og de nærmere omstændigheder i talende stund. Som du beskriver det, forekommer det på ingen måder rimeligt. Så dét vil jeg gå over og lade mig orientere om, siger han efter Venstres gruppemøde onsdag.

- Som du beskriver det, lyder det helt uacceptabelt, men jeg kender ikke historien, og jeg skal ikke udtale mig om en historie, jeg slet ikke kender, siger Lars Løkke Rasmussen.

/ritzau/

Statsminister Lars Løkke Rasmussen finder det urimeligt, at 23 familier i Helsingør tilbydes genhusning efter chikane fra én familie i bebyggelsen.

Offentliggjort Sidst opdateret