Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fører med 44 procent foran Helle Thorning-Schmidt (S) med 39 procent som vælgernes foretrukne regeringslede.
Det viser en ny Gallupmåling ifølge Berlingske Tidende, der er foretaget efter statsministerens nytårstale med lanceringen af regeringens plan om et indgreb i efterlønsordningen.
Midt i december var tallene nøjagtigt det modsatte. Da foretrak 44 procent den socialdemokratiske leder som statsminister.
Målingen viser også, at 16 procent af vælgerne ikke har besluttet sig for, hvem, de synes, er bedst som statsminister.
Berlingske Tidendes politiske kommentator, Thomas Larsen, kalder udviklingen for en dramatisk forbedring for Løkke Rasmussens vedkommende.
- Den styrkelse af hans position er kommet hurtigere, end han i sin vildeste fantasi havde drømt om. Men det er åbenbart, at danskerne meget hurtigt og direkte har anerkendt Løkke for at vise lederskab, siger han.
Meningsmålingen viser også, at 43 procent betragter Løkke Rasmussen som den bedste kriseknuser. Det mener kun 30 procent om Thorning-Schmidt.
Flest mener derimod, at den socialdemokratiske leder har den mest sympatiske udstråling, nemlig 42 procent. Her scorer statsministeren kun 30 procent.
Målingen er foretaget den 3. januar blandt 1063 repræsentativt udvalgte vælgere.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde