Løkke forsvarer høje skatter efter kritik fra Trump
Det Hvide Hus revser Danmark for, at levestandarden er langt højere i USA. Danmarks statsminister skyder igen.
En amerikansk rapport om levestandarden i de nordiske lande har i den grad fået statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og finansminister Kristian Jensen (V) op af stolene.
De tager nu skarp afstand fra rapporten fra økonomiske rådgivere i Det Hvide Hus og den amerikanske præsident, Donald Trump.
- Jeg deltager til enhver tid i en konkurrence med amerikanerne om hvem, der har den bedste samfundsmodel: Danmark eller USA?
- For jeg ved, at Danmark ville vinde hver gang. Modsat USA har vi nemlig i Danmark fundet en god balance mellem frihed og fællesskab, skriver Lars Løkke Rasmussen på Facebook.
Rapporten blev offentliggjort for nylig og konstaterer, at levestandarden i USA er mindst 15 procent højere end i Danmark. Desuden skulle fattige amerikanere have det bedre end gennemsnitsborgeren i Norden.
Danmark nævnes lige under en snes gange med henvisning til de høje indkomstskatter og afgifter på biler. Det bruges som eksempler på de høje levestandarder.
For at få et realistisk billede af levestandarderne skal man dog medregne sundheds- og uddannelsessystemet, som i Danmark betales over skatten.
Finansminister Kristian Jensen (V) går så langt som til at kalde det falske nyheder, fake news.
- Det her er fake news direkte afsendt fra Donald Trump selv. Og det er bare et udtryk for, at han overhovedet ikke ser nogen skrupler i at hænge andre lande eller i dette tilfælde andre befolkninger ud, siger Kristian Jensen til DR Nyheder.
Han mener, at Trump bruger det i sin valgkamp frem mod midtvejsvalget.
Tidligere på året langede han ud efter en studievært fra den amerikanske tv-station Fox Business, som sammenlignede Danmark med Venezuela. Den kvindelige studievært "skal simpelthen ikke pisse på Danmark", lød det.
Den amerikanske økonom og modtager af Nobel-prisen Paul Krugman har heller ikke meget tilovers for rapporten.
Han påpeger, at nordiske familier har ringere købekraft end amerikanerne.
- De har (til gengæld, red.) også langt mere fritid og en vel nok bedre balance mellem arbejde og fritid, skriver han i en klumme for avisen The New York Times.
Han konkluderer, at meget tyder på, at nordiske statsborgere er bedre stillet end amerikanske.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde