Løkke: "Forsvarligt" underskud

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tager det roligt, at VK-regeringen præsenterer et historisk kæmpeunderskud på næste finanslovforslag på hele 86 milliarder kroner. Selv om oppositionen kritiserer regeringen for at være handlingslammet, så er underskuddet "forsvarligt", forklarer statsministeren.

- Selve idéen med at lægge til side i gode tider det er, at man kan bruge i de dårlige tider. Det gør, at vi nu forsvarligt kan køre med underskud, siger Lars Løkke Rasmussen til Ritzau.

- I længden kan man ikke leve efter det princip, der hedder, at man bruger seks kroner, hver gang man tjener fem. Men det er heller ikke planen, at vi i længden skal gøre det, siger statsministeren.

/ritzau/

Et historisk underskud på finansloven på 86 mia. kr. ryster ikke statsministeren. Underskuddet er "forsvarligt", forsvarer han sig.

Offentliggjort Sidst opdateret