Forsvarsminister Søren Gade (V) bliver på sin post. Det slår statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fast, efter SF har meldt ud, at Søren Gade bør gå af.
- Søren Gade er forsvarsminister i Danmark, og det vil han blive ved med at være, siger Lars Løkke Rasmussen.
Forsvarsministeren har ellers givet udtryk for, at det er vigtigt for ham, at han har bred opbakning i Folketinget.
- Det er ikke nødvendigvis bare 90 mandater, der er afgørende for, om man kan blive siddende, sagde Søren Gade til DR's nyhedsmagasin 21 Søndag.
Med SF's udmelding er Søren Gade nu nede på at have opbakning fra 102 mandater i Folketinget ud af 175, når man fraregner de nordatlantiske mandater. De Radikale bakker indtil videre op om forsvarsministeren.
Lars Løkke Rasmussen finder imidlertid SF's mistillid "forstemmende", og han kalder partiets grund til at forlange Søren Gades afgang "decideret urimelig".
SF begrunder sin mistillid til forsvarsministeren med, at Søren Gade burde have informeret forligskredsen om den uenighed, der var i forsvarstoppen om, hvorvidt Thomas Rathsacks bog "Jæger - i krig med eliten" udgjorde en sikkerhedsrisiko for Danmark eller ej.
Lars Løkke Rasmussen kan ikke se problemet. Han mener, at den slags uenigheder blandt embedsmænd i de forskellige ministerier forekommer ofte.
- Det sker jo hver dag rundt omkring i styret så at løfte det op og gøre det til et problem for ministeren, det forekommer mig decideret urimeligt, siger Lars Løkke Rasmussen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker