Løkke giver bonuspoint til sin organisation
Foto: Jeppe BjøRn Vejlø /Scanpix
Jeppe BjøRn Vejlø /Scanpix
Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, giver alle de bonuspoint, han har optjent ved at flyve som formand for klimaorganisationen Global Green Growth Institute (GGGI), tilbage til organisationen.
Det oplyser Venstres pressetjeneste til mx.dk.
Løkke har ifølge Ekstra Bladet godt 100.000 kroner til gode i bonuspoint. Han var ved sit historisk lange pressemøde søndag åben for at lade sine bonuspoint indgå i GGGI's rejsebudget, men understregede, at GGGI's bestyrelse skulle drøfte sagen.
GGGI har ingen politik for bonuspoint optjent på flyrejser for organisationen, forklarede Lars Løkke Rasmussen.
- Jeg synes, det vil være naturligt på vores næste bestyrelsesmøde, at vi også diskuterer det spørgsmål (). Jeg har ikke noget imod, at mine point bliver brugt i fremtidige GGGI-rejser, sagde han.
Lars Løkke Rasmussen oplyste på pressemødet, at han har flere bonuspoint på sin konto, end han har optjent ved at rejse som GGGI's formand. Her fløj han ni gange på første klasse, inden reglerne blev ændret og har samlet fløjet for 770.000 kroner.
Fra 1. august i år flyver han på business class ligesom danske ministre.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker