Med regeringens genopretningsplan med Dansk Folkeparti sparer man i alt 2,3 milliarder kroner på ulandsbistanden. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ser dog gerne, at bidraget til verdens svageste kommer til at stige igen.
- Jeg ser meget gerne, at vi kan yde et større bidrag, end vi gør nu, men vi har ikke lavet finansloven for 2014 endnu, siger han med henvisning til, at besparelserne løber til og med 2013.
Konkret vælger DF og regeringen at fastholde ulandsbistanden på niveauet for 2010 i stedet for at lade den stige årligt.
Det betyder, at Danmark i 2013 giver, hvad der svarer til 0,76 procent af den såkaldte bruttonationalindkomst (BNI). I regeringens arbejdsprogram er målsætningen ellers 0,8 procent af BNI.
- Vi skal ikke lade os distrahere af, at ulandsbistanden falder procentuelt, konstaterer Lars Løkke Rasmussen om spareplanerne og henholder sig på den måde til, at bidrager forbliver på det nuværende niveau.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde