Karen Ellemann (V) har ikke haft et let år. I januar kom hun som indenrigs- og socialminister under beskydning for den meget omtalte madpakkeordning. Som miljøminister er hun nu under massivt pres for et lovforslag om at placere et vindmølleprøvecenter i Thy.
Onsdag blev hun irettesat af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) for ikke at have orienteret folketingsgruppen om det omdiskuterede lovforslag, som skal bane vej for et testcenter for vindmøller i Østerild Plantage. Det skriver Berlingske Tidende.
- Det er fuldstændig korrekt. Jeg kan kun bekræfte, at jeg begyndte at redegøre for den fodfejl, jeg begik. Det er en klar aftale, at tingene skal forbi gruppen inden det fremsættes, siger hun til avisen.
I Venstre har flere medlemmer af gruppen tidligere ytret heftig kritik af placeringen. Selv om et forslag allerede vil blive fremsat fredag, mener flere folketingsmedlemmer ikke, at placeringen i det naturskønne Østerild er rigtig.
Det er et åbent spørgsmål, om regeringen kan samle flertal for placeringen i Østerild.
Karen Ellemann er også kommet under pres i en anden giftig sag om, hvor hurtigt dansk landbrug skal opfylde EU's vandrammeplan for udvaskning af kvælstof.
Trods internt pres fra en stribe gruppemedlemmer fastholdt ministeren onsdag på et samråd, at regeringens mål er at mindske udvaskningen af kvælstof med 19.000 ton i 2015.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned