SF's formand, Villy Søvndal, får en kold skulder af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).
Statsministeren tror ikke meget på Søvndals forslag om et blokoverskridende forlig uden Dansk Folkeparti om boligområder med lave indkomster og mange udlændinge, de såkaldte ghettoer.
Løkke vil ikke udelukke Dansk Folkeparti, da regeringens støtteparti har stemt for den øvrige udlændingepolitik, påpeger han i TV2 News.
- Det parti, som sammen med regeringen har været med til at tage ansvar for en ret succesrig indvandringspolitik og integrationspolitik de sidste ni år, må slet ikke være med. Ja. Det taler næsten for sig selv, siger Lars Løkke Rasmussen til tv-stationen.
Statsministeren mener, at SF taler i flotte overskrifter, men ikke vil være med, når der skal stemmes om noget konkret, for eksempel for at tvinge børn i daginstitution for at fremme integrationen.
Søvndal har foreslået, at der laves en national plan om de fattige boligområder. Regeringspartierne skal gå sammen med Socialdemokraterne, SF og måske De Radikale, men Dansk Folkeparti og Enhedslisten skal holdes udenfor ifølge SF-formandens forslag.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde