Sådan skriver Venstre på sin hjemmeside, hvor parolen udråbes som en af partiets to såkaldte "forsvarslinjer" for tiden som oppositionsparti.
Men nu viser en opgørelse over skatte- og afgiftsstigninger fra Skatteministeriet, at afgiftsskruen fik 137 nøk opad i løbet af Lars Løkke Rasmussens tid som regeringschef.
Det svarer i snit til en stigning om ugen fra Løkkes tiltræden i april 2009 til valgnederlaget i september sidste år, og derfor klinger Venstres "forsvarslinje" hult, mener Socialdemokraternes skatteordfører, Thomas Jensen.
- Det er totalt hykleri, når Løkke kritiserer regeringen for at have hævet nogle skatter for erhvervslivet, når Løkke i sin korte tid som statsminister selv hævede erhvervsskatterne over 100 gange, siger Thomas Jensen.
Hos Venstre har man kun hovedrysten til overs for beskyldningen.
- Jeg er noget forundret over hele diskussionen. Jeg troede, at budskabet fra regeringen var, at vi gav ufinansierede skattelettelser, siger Venstres skatteordfører, Torsten Schack Pedersen, og fortsætter:
- Men nu beskyldes vi tværtimod for at have hævet skatter og afgifter. Det ville da være rart, hvis Socialdemokraterne besluttede sig for, hvad de mener, siger han.
Han påpeger, at de mange stigninger i de fleste tilfælde blev opvejet af andre lempelser.
Spørgsmål: Men gjorde de 137 skattestigninger det ikke dyrere at være dansker?
- De skal ses i forbindelse med den skattereform, vi gennemførte i 2009, som gav den største nedsættelse af skatten på arbejde siden indkomstskattens indførelse i 1903, forklarer Torsten Schack Pedersen.
Ifølge opgørelsen steg skatter og afgifter for erhvervslivet 104 gange under Løkke, mens det sideløbende blev til 33 stramninger af skatteskruen for privatpersoner.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde