Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) undlader at komme med nye økonomiske vækstinitiativer på sit pressemøde ved Venstres sommergruppemøde på Bornholm.
- Pas på med at bilde hinanden ind, at Danmarks situation afhænger af relativt få milliarder mere eller mindre til offentlige investeringer, siger han.
Samtidig erklærer han sig som varm tilhænger af "fornuftige offentlige investeringer" og henviser til tidligere initiativer.
Han erklærer sig på vagt med vågent øje på den økonomiske udvikling.
- Vi har parathed til at tage hele værktøjskassen i brug for at holde hånden under Danmarks økonomi, siger statsministeren.
- Det centrale er at bevare roen, når verden er nervøs. Vi skal bevare den høje tillid til Danmarks økonomi, siger han efter igen at have angrebet oppositionen for at ville gældsætte landet uansvarligt.
Regeringens svar på den økonomiske situation kommer, når den fremlægger forslaget til finanslov den 23. august, fortæller statsministeren.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker