Løkke irriteret over Okman
Sagen om den nu tidligere Venstremedarbejder Ditte Okmans Facebookskriverier har nu også nået statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) bord. Og han lægger ikke skjul op, at sagen ikke er det, han havde brug for i en tid med politisk modvind.
- Det blev jeg stærkt irriteret over, fordi uanset om man er ansat i Venstre eller ej, så skal man deltage i debatten med en urban tone. Min egen tilgang til det er, at selvom Facebook i princippet er et lukket medie, så skal man ikke skrive noget på Facebook, som man ikke kan tåle at se på forsiden af Ekstra Bladet, og for eksempel et udsagn, hvor man tager en gruppe psykisk syge ind og bruger det i en polemik, det er over min personlige grænse, siger Lars Løkke Rasmussen i TV 2's Go'Morgen Danmark.
Ditte Okman har nu forladt sin stilling som konsulent i Venstre. Hun blev afsløret i at skrive flere "statusopdateringer" i en personlig tone mod navngivne personer.
Hun beskrev blandt andet en Christiansborgansat som "fucked up medicineret psykisk syg" og sagde, at vedkommende "helt hæmningsløst hælder ud af sit triste lorteliv over enhver kunde".
Det har blandt andet medført, at Venstre har fået en Facebookpolitik, og Lars Løkke Rasmussen har en ambition på vegne af alle ansatte i Venstre:
- Alle medarbejdere i Venstre repræsenterer partiet, og det gør de i princippet døgnet rundt, først og fremmest, når man er på arbejde, men også, når man agerer i øvrigt, og derfor skal man opføre sig ordentligt, siger statsministeren.
/ritzau/
Statsministeren kritiserer den tidligere ansatte i Venstre Ditte Okmans skriverier på Faceboook.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned