Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) slår fast, at hverken han selv eller hans embedsmænd i Statsministeriet på forhånd kendte til de ulovlige afslag til de statsløse palæstinensere.
- Jeg blev opmærksom på sagen i forbindelse med, at den blev rullet op i medierne. Jeg er ikke bekendt med, at det skulle forholde sig anderledes med hensyn til Statsministeriet, sagde Lars Løkke Rasmussen på sit ugentlige pressemøde tirsdag.
Statsministeren kalder det "en alvorlig sag" med henvisning til, at Danmark selvfølgelig skal overholde de internationale konventioner.
Selv om integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) lørdag oplyste, at der kan gå tre til fire uger endnu, før hun er klar med et planlagt notat om sagsforløbet, understreger statsministeren, at han "forventer" at få notatet allerede i næste uge.
- Når den redegørelse foreligger, kan man forholde sig til den, herunder om der er brug for yderligere undersøgelser, siger Lars Løkke Rasmussen.
Senest har Dagbladet Information citeret anonyme embedsmænd i Integrationsministeriet for, at Birthe Rønn Hornbech ignorerede klare henstillinger fra dem om at stoppe de ulovlige afslag.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker