Løkke: Kontanthjælpsloftet er lidt med den hårde hånd
At 7000 børn ryger under tidligere fattigdomsgrænse handler i høj grad om fejlslagen integration, mener Løkke.
7000 børn vil ifølge udregninger fra Beskæftigelsesministeriet komme under den tidligere regerings fattigdomsgrænse som følge af regeringens kontanthjælpsloft.
- Ja, kontanthjælpsloftet er lidt med den hårde hånd, erkender statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) under Folketingets spørgetime, hvor Enhedslisten afkræver ham et svar.
- Skattelettelser til efteråret skulle gerne være med den bløde hånd, fortsætter Løkke i folketingssalen.
Han peger på, at to tredjedele af de børn, der kommer under den tidligere regerings fattigdomsgrænse, kan relateres til flygtninge og indvandrere. Derfor mener han, at tallene vidner om fejlslagen integration.
I begyndelsen af maj afgav beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) - efter et halvt års ventetid - et folketingssvar til Socialdemokraternes finansordfører Benny Engelbrecht.
Heri fremgår det, at kontanthjælpsloftet og den lavere integrationsydelse betyder, at cirka 11.800 personer, heraf omkring 7000 børn, kommer til at leve under den fattigdomsgrænse, som den tidligere regering opererede med.
En grænse, som Venstre-regeringen har skrottet.
- Helt grundlæggende anerkender vi ikke den måde at opgøre fattigdom på, som den tidligere regering lagde til grund, siger Løkke.
- Jeg bryder mig ikke om at sende folk ned under nogen fattigdomsgrænse, og derfor skal vores politik ikke bedømmes på enkeltelementer.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker