Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) får ikke som ønsket lov til at bruge tre til fire uger på sin redegørelse i sagen om de statsløse palæstinensere.
Det fastslår statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på sit ugentlige pressemøde.
- Jeg ser med stor alvor på denne sag, som har sit historiske udspring i 1999. Jeg har bedt integrationsministeren om samlet redegørelse, som også vil blive givet til Folketinget. Jeg har ikke yderligere kommentarer, før jeg har redegørelsen, siger Lars Løkke Rasmussen.
Han kalder sagen "irriterende", fordi der i en periode ikke er administreret efter de konventioner, Danmark er forpligtet til.
- Det er alvorligt i et retssamfund som Danmark. Men til det at være et retssamfund hører også, at ministeren må redegøre for sagen, og den redegørelse må vi alle afvente, siger Lars Løkke Rasmussen.
Han afviser dermed at drage nogen konsekvenser af sagen eller spekulere i, hvorvidt der også skal gennemføres en uafhængig undersøgelse af sagen, som oppositionen har krævet.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker