Statsminister Lars Løkke Rasmussen forventer, at medlemmerne af Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti stemmer for særskatten på seks procent for pensioner, som årligt udbetales med 350.000 kroner.
Det siger han ved sit ugentlige pressemøde. Løkke venter, at særskatten snart falder på plads.
-Det præcise design er jo et af de få udestående spørgsmål, som drøftes i øjeblikket. Jeg har den klare forventning, at drøftelserne falder på plads i løbet af meget kort tid. Så har jeg selvfølgelig den klare forventning, at de partier, der har indgået den aftale, står bag den og bærer den igennem Folketinget. Anderledes kan det jo ikke være, siger statsministeren.
Det er et vink med en vognstang til Venstres Eyvind Vesselbo, Britta Schall Holberg og Preben Rudiengaard, som ifølge dagbladet Børsen ser skeptisk på særskatten.
Statsministeren afviser, at de tre ikke stemmer for særskatten.
- Til dét at være ansvarlig politiker og ansvarligt parti på Christiansborg hører, at man står ved de aftaler, man har indgået. Her er der indgået en aftale. Alle, der har indgået en aftale, har elementer, man bedre kan lide end andre, men sådan er det jo. Der er lavet en pakke, der er fuldt finansieret, Spørgsmålet om udligningsskat er ét af elementerne, siger Lars Løkke Rasmussen.
Han afviser at udsætte særskatten, som er med til at finansiere skattereformen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned