Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, opfordrer sine partifæller til at se på det positive efter partiets dårlige kommunalvalg.
- Nogle steder har vi nået målet. Andre steder har vi ikke nået vores mål, konkluderer Lars Løkke Rasmussen, der opfordrer partifællerne til at "lagre sejrene i sindet".
- Derfor vil jeg gerne sige til jer: Lad os fokusere på det positive, siger han i sin åbningstale på Venstres landsmøde i Odense.
Venstre tabte 2,7 procentpoint af stemmerne og otte borgmesterposter ved valget. Det har skabt utilfredshed blandt venstrefolk mange steder. Lars Løkke fremhæver i sin tale de nye borgmestre, der er kommet til i for eksempel Kolding, Fredericia og Vejle. Han lægger op til, at Venstre også skal tale om, "hvad der er gået galt nogle steder", men ikke hænge sig i det.
- Når vi har talt om det og lært af det, så skal vi også lægge det til side, siger Lars Løkke Rasmussen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned