Løkke: Lærere skal undervise mere
Folkeskolen skal have langt friere rammer, så lærerne bruger mere tid med børnene, der på den måde lærer både mere dansk og matematik og får flere idrætstimer.
Sådan lyder Venstres formand Lars Løkke Rasmussens opskrift på en folkeskolereform, efter statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) lagde op reformer af netop folkeskolen i sin åbningstale.
- Jeg har længe ment, at vi bør fokusere arbejdstiden mere mod undervisning. Jeg ser gerne, at vi bruger mere arbejdstid med børnene. Hvis regeringen rejser sagen som offentlig arbejdsgiver, kan den regne med vor opbakning, siger Lars Løkke Rasmussen.
Som statsminister foreslog han en reform med et læseløfte til børn i en helhedsskole, som minder om Thornings heldagsskole.
- Venstre støtter regeringen, hvis lærerne med en ny overenskomst skal undervise mere i skolen, siger V-formanden, der er gift med Sólrun Løkke Rasmussen, som er folkeskolelærer.
Lars Løkke Rasmussen ser sammen med mere undervisning gerne friere rammer
- Skolen er indrettet på det gamle industrisamfunds principper: Man putter råstoffet ind i den ende, så kommer det ti år senere ud i den anden ende. Så er det grupperet i 0., 1., 2. og 3. klasse og derhenad, siger han.
- Jeg ved fra mine børn og drengeakademiet i Løkkefonden, at børn udvikler sig forskelligt. Jeg tror på en folkeskole med langt friere rammer.
Han fremhæver skoler, hvor det største faglige spring er, at matematiklæreren starter hver morgen med at løbe med eleverne.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde