Staten skal spare seks milliarder kroner og kommunerne skal spare fire milliarder kroner over de næste tre år for at frigive penge til sygehuse, skoler og udsatte.
Det oplyser statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) efter et regeringsseminar.
- Der er ingen anden vej frem end at udvise sparsommelighed i den offentlige sektor, siger Lars Løkke Rasmussen.
Regeringen har hidtil lagt op til nulvækst i kommunerne, men nu vil regeringen i stedet lave en treårig aftale med kommunerne, der skal spare fire milliarder kroner i 2012 og 2013. Det vil koste 8000 job i kommunerne, oplyser Lars Løkke Rasmussen. Han medgiver, at det vil gøre ondt, men mener dog, at arbejdspladserne vil blive flyttet til andre steder i den offentlige sektor.
- Jo hurtigere man går i gang i den enkelte kommune, jo lettere bliver opgaven, siger han.
Statsministeren peger på, at der fortsat vil være 442.000 ansatte i kommunerne. Ifølge Lars Løkke Rasmussen er der ingen vej uden om beskæringerne.
- Danmark er blevet fattigere, fordi vi har tabt private arbejdspladser, siger Lars Løkke Rasmussen, der vil skabe bedre rammevilkår for det private erhvervsliv.
Alle ministrene har samtidig fået at vide, at de skal barbere budgetterne med 0,5 procent, hvilket skal give besparelser på seks milliarder kroner. Pengene skal især bruges på sundhedsudgifterne, der får lov til at vokse med fem milliarder kroner de kommende tre år.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker