Statsminister Lars Løkke Rasmussen kalder millionærskatten "hjernedød". Den ventes at indgå i det fælles skatteudspil, som Socialdemokraterne og SF fremlægger fredag.
- At lægge en skat på de gode idéer og kvikke hoveder er da noget af det dummeste, man kan gøre, hvis dette samfund skal hænge sammen på sigt. Det er da fortidig tænkning, siger statsministeren.
Han afviser, at forslaget sikrer en bedre social balance end regeringens skattereform, hvor folk med de laveste indkomster halter efter højere indkomster med de største skattelettelser. Derfor døbte S-SF også reformen en "rødvinsreform".
- Vi har rigmandsskat i Danmark. Vi har et progressivt skattesystem. Selv om vi nu sætter topskattegrænsen op og laver indkomstskattelettelser for alle indkomstgrupper, for så til gengæld at beskatte forurening hårdere, så vi alle sammen tænker os om på miljøets vegne, så har vi fortsat et progressivt skattesystem, hvor dem, der tjener mest, også betaler mest, siger han.
- Men altså fuldstændig fladt at sige, at hvis man får en god idé og derfor også får en indkomst over en million, så skal man beskattes af det - det er ikke rigmandsskat. Det er hjerneskat, og det er hjernedødt, siger Lars Løkke Rasmussen.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker