Løkke minder om at huske det palæstinensiske folk
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) er på rejse, hvor han har besøgt Israels udenrigsminister, Eli Cohen, og den palæstinensiske flygtningelejr Al Am'ari. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Lars Løkke Rasmussen (M) har brugt søndagen på besøg hos blandt andre den israelske udenrigsminister.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), der søndag er i på rejse til Israel og til det Palæstinensiske Selvstyre, minder på turen om at huske på det palæstinensiske folk.
- Hamas er en terororganisation, der ikke gør noget godt for verden eller det palæstinensiske folk. Men man skal også huske det palæstinensiske folk.
- Derfor er det så vigtigt, at vi tænker det humanitære aspekt ind og sørger for, at der kommer nødhjælp ind, og at vi også fastholder et langsigtet perspektiv, sådan at vi ikke får en hel generation af unge palæstinensere, der vokser op med et vrangbillede af, hvad der sker i øjeblikket, siger han på et pressemøde.
Løkke fortæller samtidig, at han over for den israelske udenrigsminister, Eli Cohen, har udtrykt solidaritet og opbakning.
Han har fået vist video af Hamas' angreb på Israel den 7. oktober og kalder optagelserne for det mest forfærdelige, han har set i sit liv.
- Det vigtigste budskab er at udtrykke solidaritet og opbakning til Israel, der har været udsat for et helt horribelt terrorangreb, siger Løkke.
Israel har fået kritik for at svare for hårdt igen.
- Det, vi siger fra dansk side, er, at vi har brug for at få nogle langsigtede pauser. Ikke på det her stadig nødvendigvis en langsigtet våbenhvile, der tillader Hamas at omgruppere, men nogle humanitære pauser, som er velplanlagte, og hvor man har koordineret med de internationale organisationer og FN.
Pauserne skal bruges til at få tredjelandsborgere ud, til at få gidsler frigivet og til at få humanitær bistand ind, siger Løkke.
Løkkes besøg er første gang, at en repræsentant fra den danske regering besøger Israel og Det Palæstinensiske Selvstyre efter Hamas' angreb 7. oktober. Det er også det første ministerbesøg fra et nordisk land.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker