Den kunstneriske karakter er ikke i top, men statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har været tvunget til en lynændring af det oprindelige VKO-forslag om børnechecken.
Og det er de udmærket klar over i Dansk Folkeparti, mener politisk redaktør på TV2, Henrik Qvortrup.
- Der skulle ikke bankes så meget på Pia Kjærsgaard. Hun så også problemets omfang. Det forslag, der ved første øjekast skulle ramme somaliere med 14 børn, viste sig også at ramme helt almindelige kernedanskere med tre børn i et parcelhuskvarter syd for København, siger Qvortrup.
Ekstra Bladet erfarer, at det var statsministeren, der personligt fik gennemtrumfet ændringen af den i forvejen ændrede børnecheck fra regeringen og DF's genopretningsplan.
Med det nye forslag bliver loftet for, hvor mange skattefrie børnepenge en enkelt familie kan modtage, hævet fra 30.000 til 35.000 kroner. Det betyder, at langt færre familier rammer loftet - ikke mindst færre indvandrerfamilier med mange børn.
Efter at have lagt det oprindelige forslag på bordet har regeringen modtaget mails i massevis, mens medierne har været fyldt med historier om storfamilier, der mister helt op til 70.000 kroner om året.
Det har samtidig fået pilen til at pege ned af for regeringen og DF i flere meningsmålinger, hvilket Løkke ikke har kunnet sidde overhørig.
- Det kan meget vel passe, at Løkke skar igennem. Mon ikke, at han har kigget på et par meningsmålinger hen over weekenden, og så skulle der gøres et eller andet, konstaterer Qvortrup.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde