Løkke om liberal erhvervsforening: Jeg holder mig i kontakt
Venstre bruger Marienborg til møde med nyoprettet erhvervsforening. Medlemmerne donerer penge til partiet.
Der er intet fordækt i, at Venstre inviterer udvalgte personer til at blive medlemmer af en nyoprettet forening, som afholder sit første møde på statsministerens officielle residens, Marienborg.
Det er udmeldingen fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), da han bliver spurgt til foreningen "Den Liberale Erhvervsforening" efter spørgetimen i Folketinget.
- Jeg kan kun sige, at jeg lægger vægt på at holde mig i direkte kontakt med alle dele af Danmark. Det er derfor, jeg går op og ned ved Flensborg Fjord i Sønderborg og i Varde.
- Så har mit parti, ligesom jeg tror, at andre partier har, forskellige former for organiseret netværk, siger han.
Medlemskabet kaster fire årlige møder af sig, koster 20.000 kroner, og pengene går til Venstre. Det første møde afholdes på Marienborg, som står til rådighed for statsministeren og er skatteyderbetalt.
Da kontingentbeløbet er på 20.000 kroner, behøver Venstre ikke at offentliggøre, hvem der donerer penge til partiet.
Hvis man betaler mere end 20.000 kroner til et parti, skal afsenderne nemlig offentliggøres, foreskriver reglerne om partistøtte.
Men det afviser statsministeren at kommentere.
- Det er sådan et spørgsmål med så mange indbyggede præferencer og værdisættende tillægsord, at det vil jeg ikke svare på, siger statsministeren.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde